Om bogen

Bogen er et inspirations- og arbejdsredskab til at skabe økonomisk stærke butikker, baseret på 23 dybdegående interviews med økonomisk succesrige butiksejere over hele landet.

Se butikkerne, deres overskud og placering på Danmarkskortet her.

Bogen er på 500 sider. Der er masser af billeder, bokse, sammenfatninger – og en klar opdeling i tre dele, som gør den nem at bruge i det praktiske arbejde.

Del 1: Overblikket

  • Jagten på vinderbutikkerne
  • Præsentation af vinderbutikkerne
  • Sammenfatning af bogens pointer
  • Vinderbutikkernes råd til nye butikke

Læs de første 10 sider af kapitlet nedenfor.

TAG ET KIG I BOGEN

Del 2: Værktøjskassen

  • Det stærke værditilbud
  • Markedsføringen
  • Salget i butikken
  • Bag scenen

Læs de første 10 sider af kapitlet nedenfor.

SE VÆRKTØJSKASSEN

Del 3: De 23 cases

Alle 23 cases er bygget op på samme måde med infobokse, billeder, citater og trin-for-trin beskrivelse af de handlinger, der skaber resultaterne. Som opsamling på alle cases giver butiksejeren sine vigtigste råd.

Læs en hel case nedenfor.

LÆS EN HEL CASE HER

Bag om bogen

Butikkerne har i årtier været rygraden i en levende by, men i de senere år har mange butikker haft det svært. Konkurrencen er blevet hårdere, efter at nethandlen er kommet til.

Det rejser nogle væsentlige spørgsmål: Kan man overhovedet leve godt af at drive fysisk butik i en bymidte i dag? Hvis ja: Hvordan gør man helt konkret? Og kan det lade sig gøre uden for de største byer? Er livet som detailhandler noget, man kan anbefale unge mennesker at søge ind i?

For at finde svarene, har Torsten Bo Jørgensen fundet og fra marts til september 2021 interviewet 23 butiksejere over hele Danmark. Alle er udvalgt ud fra deres flotte økonomiske resultater (overskud i de seneste regnskabsår).

I interviews på op til 3 timer har de fortalt, hvordan de driver deres butikker i bymidten med glæde, passion – og markant økonomisk succes. Alle butikker har fundet deres succesmodel, der skaber arbejdsglæde og solide resultater år efter år.

Det er fantastiske fortællinger om glade kunder, begejstrede medarbejdere og jævnlige rejser til Milano, Paris og New York for at hente ny inspiration. Om at finde præcis sin egen måde at drive forretningen på, hvor man skiller sig ud og skaber værdi for kunderne på sin egen måde.

Bogen er skrevet til nuværende og kommende butiksejere. Som inspirations- og arbejdsredskab til udvikling af en konkurrencedygtig butik. Med masser af eksempler, citater og opsamlinger undervejs, der gør bogen nem at bruge og inspirerende at læse.

Mange af butiksejerne fortæller her for første gang, hvad de gør, når de skaber glade kunder, levende byer – og lever godt af det. Det er dybt inspirerende, og et fuldstændig unikt materiale.

Budskabet er positivt: Når man finder sin egen succesmodel, kan man lykkes med at drive en sund butik overalt i Danmark.