Stoholm Slagter
”Det dér, det kan vi. Det dér, det holder vi os fra”
Bjarne Lausen
Ejer af Stoholm Slagter
Baggrund og resultater
I 1988 starter Bjarne Harritz Lausen egen slagterbutik i den lille stationsby Stoholm 18 km vest for Viborg. Der er 2500 indbyggere i byen, og butikken ligger centralt placeret på byens handelsgade.
2002 får Bjarne Lausen en kompagnon ind i firmaet, og efter noget tid åbner de to endnu en butik – i Sct. Mathias Centret i Viborg bymidte. Butikken dér er siden flyttet til lokaler i tredobbelt størrelse, stadig i butikscentret, og rummer café med 40 siddepladser. Omkring 2005 ansættes en køkkenchef, som får ansvar for at udvikle hele forretningsområdet: Færdigretter. Det viser sig at blive en stor succes, også under corona. Det vender vi tilbage til.
Kommercielle greb
Værditilbuddet til kunden
1. Kød af god dansk kvalitet, som vi kan stå inde for.
2. Vi forarbejder varerne, så vi kan tage en højere pris: Spegepølser, leverpostej etc.
3. Færdigretter udviklet som forretningsområde – meget populært hos kunderne og kunne helt kompensere for omsætningsnedgang under corona; Fredagsmenuer.
4. Fast koncept, hvor 15.000 frikadeller sælges hver 5.-6. uge: forudbestilling på Facebook.
Salg og markedsføring
5. Hver butik tager ansvar for at få egne varer solgt – man skubber ikke problemet videre.
6. Rester sælges til god pris: Pålæg bruges til biksemad; rouladerester sælges på Facebook.
7. Facebook bruges i salgsarbejdet.
8. Medlemskab af kæde, hvor ydelserne passer til vores behov.
Bag scenen: Ledelse, indkøb etc.
9. Vi har fra starten valgt, at vi ikke vil være billige. Hvis der er hård konkurrence på et bestemt område, flytter vi os og laver noget andet.
10. Konstant innovation: Hver uge mødes partnerne og drøfter næste uges tiltag.
11. Omstillingsparathed: Mad ud af huset nu fra 4 kuverter (før corona: 12 kuverter).
12. Vi siger nej til opgaver, vi ikke kan tjene penge på, fx plejehjemsmad.
13. Vi producerer jævnligt til events med flere tusinde mennesker – køkkenet er gearet til det.
14. Størrelsen på firmaet giver både omstillingsevne og stordriftsfordele.